FÚlagsmßlasßttmßli Evrˇpu

Formßlsor­


RÝkisstjˇrnir ■Šr, sem undirrita­ hafa sßttmßla ■ennan og a­ilar eru a­ Evrˇpurß­inu,

ßlÝta, a­ markmi­ Evrˇpurß­sins sÚ a­ koma ß nßnari einingu me­al a­ila ■ess Ý ■vÝ skyni a­ vernda og framkvŠma hugsjˇnir ■Šr og meginreglur, sem eru sameiginleg arfleif­ ■eirra og a­ au­velda efnahagslegar og fÚlagslegar framfarir ■eirra, einkum me­ ■vÝ a­ vi­halda og efla mannrÚttindi og mannfrelsi,

ßlÝta, a­ me­ Evrˇpusam■ykktinni um verndun mannrÚttinda og mannfrelsis, sem undirritu­ var Ý Rˇm 4. nˇvember 1950, og vi­bˇtarbˇkun, sem undirritu­ var Ý ParÝs 20. mars 1952, hafi a­ildarrÝki Evrˇpurß­sins sam■ykkt a­ tryggja ■egnum sÝnum ■au borgaralegu og stjˇrnmßlalegu rÚttindi og frelsi, sem ■ar um rŠ­ir,

ßlÝta, a­ tryggja beri a­ menn fßi noti­ Ý fÚlagslegra rÚttinda ßn tillits til kyn■ßttar, litarhßttar, kynfer­is, tr˙arbrag­a, stjˇrnmßlasko­ana, ■jˇ­ernis e­a fÚlagslegs uppruna,

eru sta­rß­nar Ý ■vÝ a­ gera allt, sem ■Šr orka sameiginlega til ■ess a­ bŠta lÝfskj÷r og efla fÚlagslega velfer­ ■egna sinna, bŠ­i Ý bŠjum og sveitum, me­ vi­eigandi stofnunum og a­ger­um,

hafa ■Šr ■vÝ or­i­ ßsßttar um eftirfarandi :

I. kafli
á

Samningsa­ilarnir eru sammßla um, a­ ■a­ sÚ markmi­ stefnu ■eirra, sem fylgja beri me­ ÷llum vi­eigandi rß­um, bŠ­i ß innlendum og fj÷l■jˇ­legum vettvangi, a­ skapa ■au skilyr­i, sem ■arf, til ■ess a­ me­ gˇ­um ßrangri megi framfylgja eftirfarandi rÚttindum og meginreglum:

1. Allir menn skulu eiga ■ess kost a­ vinna fyrir sÚr Ý starfi, sem ■eir hafa sjßlfir vali­ sÚr.
2. Allir laun■egar eiga rÚtt ß sanngj÷rnum vinnuskilyr­um.
3. Allir laun■egar eiga rÚtt ß ÷ruggum og heilsusamlegum vinnuskilyr­um.
4. Allir laun■egar eiga rÚtt ß sanngj÷rnu kaupi, er nŠgi fyrir sˇmasamlegum lÝfskj÷rum ■ess sjßlfs og fj÷lskyldna ■ess.
5. Allir laun■egar og vinnuveitendur eiga rÚtt ß a­ gerast a­ilar a­ samt÷kum, innlendum e­a fj÷l■jˇ­legum, til verndar efnahagslegum og fÚlagslegum rÚttindum sÝnum.
6. Allir laun■egar og vinnuveitendur eiga rÚtt ß a­ semja sameiginlega.
7. B÷rn og ungmenni eiga rÚtt ß sÚrstakri vernd gegn lÝkamlegri og si­fer­ilegri hŠttu, sem a­ ■eim ste­jar.
8. ═ sambandi vi­ barnsbur­ og ÷nnur tilvik, eftir ■vÝ sem vi­ ß, eiga konur rÚtt ß sÚrstakri vernd Ý starfi.
9. Allir menn eiga rÚtt ß vi­eigandi a­st÷­u til a­ njˇta lei­beininga um starfsval me­ ■a­ fyrir augum a­ au­velda ■eim a­ velja sÚr starf, sem henti persˇnulegri hŠfni ■eirra og ßhuga.
10. Allir menn eiga rÚtt ß vi­eigandi a­st÷­u til verknßms.
11. Allir menn eiga rÚtt ß a­ njˇta gˇ­s af hvers kyns rß­st÷funum, er mi­a a­ ■vÝ a­ tryggja sem best heilsu ■eirra.
12. Allir laun■egar og skylduli­ ■ess ß rÚtt ß fÚlagslegu ÷ryggi.
13. SÚrhver, sem ekki hefir nŠg fjßrrß­, ß rÚtt ß fÚlagslegri a­sto­ og lŠknishjßlp.
14. Allir menn eiga rÚtt ß a­ njˇta fÚlagslegrar velfer­ar■jˇnustu.
15. Fatla­ir eiga rÚtt ß verknßmi, endurhŠfingu og endurheimt a­st÷­u, hver sem ors÷k og e­li f÷tlunarinnar kann a­ vera.
16. Fj÷lskyldan er hornsteinn ■jˇ­fÚlagsins og ß ■vÝ rÚtt ß vi­eigandi fÚlagslegri, lagalegri og efnahagslegri vernd til a­ tryggja fullan ■roska sinn.
17. MŠ­ur og b÷rn eiga rÚtt ß vi­eigandi fÚlagslegri og efnahagslegri vernd ßn tillits til hj˙skaparstÚttar og fj÷lskyldutengsla.
18. Ůegnar sÚrhvers samningsa­ila eiga rÚtt ß a­ stunda hvers kyns ar­bŠr st÷rf Ý landi sÚrhvers annars samningsa­ila me­ sama rÚtti og ■egnar hins sÝ­arnefnda, me­ ■eim takm÷rkunum, sem byggjast ß veigamiklum efnahagslegum e­a fÚlagslegum ßstŠ­um.
19. Farandverkafˇlk og fj÷lskyldur ■ess, sem er ■egnar samningsa­ila, ß rÚtt ß vernd og a­sto­ Ý landi sÚrhvers annars samningsa­ila.
á
II. kafli
á

Eins og gert er rß­ fyrir Ý III. kafla, skuldbinda samningsa­ilar sig til a­ telja sig bundna af skyldum ■eim, sem tilgreindar eru Ý eftirfarandi greinum og mßlsgreinum.


1. gr. - RÚttur til vinnu

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til vinnu sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ vi­urkenna sem eitt helsta markmi­ ■eirra og skyldu a­ koma ß og vi­halda eins mikilli og ÷ruggri atvinnu og m÷gulegt er, me­ ■a­ fyrir augum a­ koma ß fullri atvinnu,
2. a­ vernda ß raunhŠfan hßtt rÚtt laun■ega til ■ess a­ vinna fyrir sÚr Ý starfi, sem ■a­ hefir vali­ sÚr,
3. a­ koma ß e­a vi­halda ˇkeypis vinnumi­lun fyrir alla laun■ega,
4. a­ lßta Ý tÚ e­a stu­la a­ vi­eigandi starfsfrŠ­slu, ■jßlfun og endurhŠfingu.


2. gr. - RÚttur til sanngjarnra vinnuskilyr­a

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til sanngjarnra vinnuskilyr­a sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ sjß til ■ess, a­ daglegur og vikulegur vinnustundafj÷ldi sÚ hŠfilegur og a­ vinnuvikan ver­i smßm saman stytt a­ ■vÝ marki, sem aukin framlei­ni og ÷nnur vi­komandi atri­i leyfa,
2. a­ sjß til ■ess, a­ veittir sÚu almennir frÝdagar me­ kaupi,
3. a­ sjß til ■ess, a­ veitt sÚ a.m.k. tveggja vikna ßrlegt orlof me­ kaupi ,
4. a­ sjß til ■ess, a­ veittir sÚu aukafrÝdagar me­ kaupi e­a vinnutÝmi sÚ styttur hjß laun■ega, sem vinnur hŠttuleg e­a ˇheilnŠm st÷rf, eins og nßnar er ßkve­i­,
5. a­ tryggja vikulegan hvÝldartÝma, sem, eftir ■vÝ sem m÷gulegt er, sÚ veittur ß ■eim degi, sem samkvŠmt hef­ e­a venju er vi­urkenndur hvÝldardagur Ý vi­komandi landi e­a landshluta.


3. gr. - RÚttur til ÷ryggis vi­ st÷rf og heilsusamlegra vinnuskilyr­a

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til ÷ryggis vi­ st÷rf og heilsusamlegra vinnuskilyr­a sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ gefa ˙t ÷ryggis- og heilbrig­isregluger­ir,
2. a­ sjß um framkvŠmd slÝkra regluger­a me­ eftirliti,
3. a­ hafa, eftir ■vÝ sem vi­ ß, samrß­ vi­ samt÷k vinnuveitenda og laun■ega um rß­stafanir, sem Štla­ er a­ bŠta ÷ryggi og heilbirg­i ß vinnust÷­um.


4. gr. - RÚttur til sanngjarns kaups

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til sanngjarns kaups sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ vi­urkenna rÚtt laun■ega til kaups, sem veiti ■vÝ og fj÷lskyldum ■ess sˇmasamleg lÝfskj÷r,
2. a­ vi­urkenna rÚtt laun■ega til hŠrra kaups fyrir yfirvinnu, me­ undantekningum Ý vissum tilvikum,
3. a­ vi­urkenna rÚtt karla og kvenna til sama kaups fyrir jafnver­mŠt st÷rf,
4. a­ vi­urkenna rÚtt laun■ega til hŠfilegs uppsagnarfrests,
5. a­ heimila launafrßdrßtt einungis me­ ■eim skilyr­um og a­ ■vÝ marki, sem tilteki­ er Ý landsl÷gum e­a regluger­um e­a kve­i­ er ß um Ý heildarsamningum e­a ger­ardˇmum.

RÚttindum ■essum skal nß­ me­ frjßlsum heildarsamningum, l÷gßkve­inni skipan launamßla, e­a ß annan hßtt, sem hŠfir a­stŠ­um Ý landinu.


5. gr. - RÚttur til a­ stofna fÚl÷g

═ ■vÝ skyni a­ tryggja og stu­la a­ frelsi laun■ega og vinnuveitenda til a­ stofna sta­bundin fÚl÷g, landsfÚl÷g og fj÷l■jˇ­leg samb÷nd til a­ gŠta hagsmuna ■eirra ß svi­i efnahags- og fÚlagsmßla og til a­ ganga Ý slÝk fÚl÷g, skuldbinda samningsa­ilar sig til a­ sjß um, a­ landsl÷g sker­i ekki ■a­ frelsi nÚ a­ ■eim ver­i beitt til a­ sker­a ■a­. ═ landsl÷gum e­a regluger­um skal ßkve­a a­ hve miklu leyti trygging s˙, sem ■essi grein veitir, skuli taka til l÷greglunnar. Ůa­ skal einnig ßkvar­ast Ý landsl÷gum e­a regluger­um a­ hve miklu leyti tryggingin, sem grein ■essi gerir rß­ fyrir, skuli nß til manna Ý her■jˇnustu.

6. gr. - RÚttur til a­ semja sameiginlega

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til a­ semja sameiginlega ver­i raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ stu­la a­ sameiginlegum vi­rŠ­um milli laun■ega og vinnuveitenda,
2. a­ stu­la a­ frjßlsum samningaumleitunum milli vinnuveitenda e­a vinnuveitendafÚlaga og verkalř­sfÚlaga, ■egar nau­synlegt er e­a vi­ ß, Ý ■eim tilgangi a­ ßkvar­a laun og vinnuskilyr­i me­ heildarsamningum,
3. a­ stu­la a­ stofnun og notkun vi­eigandi sßttafyrirkomulags og ger­ardˇma eftir samkomulagi vi­ lausn vinnudeilna

og vi­urkenna:

4. rÚtt laun■ega og vinnuveitenda ß sameiginlegum a­ger­um, ■egar hagsmunaßrekstrar ver­a, ■. ß m. verkfallsrÚtti, me­ ■eim takm÷rkunum, sem til kynnu a­ koma vegna ger­ra heildarsamninga.


7. gr. - RÚttur barna og ungmenna til verndar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur barna og ungmenna til verndar sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ sjß um, a­ lßgmarksaldur til rß­ningar Ý starf sÚ 15 ßr a­ tilskildum undan■ßgum fyrir b÷rn, sem vinna tilgreinda lÚtta vinnu, sem ekki er ska­leg heilsu ■eirra, si­gŠ­i e­a menntun,
2. a­ sjß um, a­ hŠrri aldursm÷rk ver­i sett til rß­ninga Ý ßkve­in st÷rf, sem ßlitin eru hŠttuleg e­a ˇholl,
3. a­ sjß um, a­ fˇlk, sem enn er vi­ skyldunßm, ver­i ekki rß­i­ Ý vinnu, sem hindra­ gŠti ■a­ Ý a­ njˇta nßmsins til fulls,
4. a­ sjß um, a­ vinnutÝmi fˇlks yngra en 16 ßra sÚ takmarka­ur samkvŠmt ■÷rf ■ess til ■roska, og sÚrstaklega Ý samrŠmi vi­ ■÷rf ■ess ß starfs■jßlfun,
5. a­ vi­urkenna rÚtt ungra laun■ega og lŠrlinga ß sanngj÷rnum launum e­a ÷­rum vi­eigandi grei­slum,
6. a­ sjß um, a­ tÝmi sß, sem ungt fˇlk ver til starfs■jßlfunar Ý venjulegum vinnutÝma me­ sam■ykki vinnuveitenda, teljist hluti vinnudags,
7. a­ sjß um, a­ vinnandi fˇlk yngra en 18 ßra fßi minnst ■riggja vikna orlof me­ kaupi ßrlega,
8. a­ sjß um, a­ fˇlk yngra en 18 ßra sÚ ekki lßti­ vinna nŠturvinnu, ef frß eru skilin viss st÷rf, sem ßkve­in eru me­ l÷gum e­a regluger­um,
9. a­ sjß um, a­ fˇlk yngra en 18 ßra, sem vinnur st÷rf, sem tiltekin eru Ý l÷gum e­a regluger­um, sÚ hß­ reglulegu lŠkniseftirliti,
10. a­ tryggja sÚrstaka vernd gegn lÝkamlegum og si­fer­ilegum hŠttum, sem ste­ja a­ b÷rnum og ungmennum, og ■ß sÚrstaklega gegn ■eim hŠttum, sem stafa beint e­a ˇbeint af starfi ■eirra.


8. gr. - RÚttur vinnandi kvenna til verndar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur vinnandi kvenna til verndar sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ sjß um, a­ konur fßi frÝ frß st÷rfum Ý samtals a.m.k. 12 vikur fyrir og eftir barnsbur­, og sÚ ■a­ gert anna­ hvort me­ fullum launum, nŠgum grei­slum frß almannatryggingum e­a styrk ˙r opinberum sjˇ­um,
2. a­ ßlita ˇl÷glegt, a­ vinnuveitandi segi konu upp starfi me­an h˙n er fjarverandi Ý barnsbur­arleyfi e­a segi henni upp me­ fyrirvara ■annig, a­ fyrirvarinn renni ˙t ß slÝkum fjarvistartÝma hennar,
3. a­ sjß um, a­ mŠ­ur, sem hafa ungb÷rn ß brjˇsti, skuli eiga rÚtt ß nŠgum tÝma Ý ■vÝ skyni,
4. (a) a­ hafa h÷nd Ý bagga me­ nŠturvinnu kvenna Ý i­na­i,
á á (b) a­ banna rß­ningu kvenna vi­ nßmugr÷ft ne­anjar­ar og, eftir ■vÝ sem vi­ ß, vi­ ÷ll ÷nnur st÷rf, sem ekki hŠfa ■eim vegna ■ess, a­ ■au eru Ý e­li sÝnu hŠttuleg, ˇholl e­a erfi­.


9. gr. - RÚttur til lei­beininga um st÷­uval

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til lei­beininga um st÷­uval sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til a­ sjß um e­a stu­la a­, eftir ■vÝ sem nau­syn krefur, a­ komi­ ver­i ß fˇt ■jˇnustu til a­ a­sto­a allt fˇlk, ■ar ß me­al fatla­a, vi­ a­ leysa vandamßl var­andi st÷­uval og frama Ý starfi, me­ hli­sjˇn af eiginleikum einstaklingsins og afst÷­u hans til atvinnum÷guleika. A­sto­ ■essa Štti a­ veita ˇkeypis bŠ­i ungmennum, ■ar ß me­al skˇlab÷rnum, og fullor­num.

10. gr. - RÚttur til starfs■jßlfunar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til starfs■jßlfunar sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ sjß fyrir e­a stu­la a­ tŠkni- og starfs■jßlfun alls fˇlks, ■. ß m. fatla­ra, eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur og Ý samrß­i vi­ samt÷k vinnuveitenda og laun■ega, og a­ veita a­st÷­u til a­gangs a­ Š­ri tŠkni- og hßskˇlamenntun, sem grundvallast eing÷ngu ß hŠfni einstaklingsins,
2. a­ sjß fyrir e­a stu­la a­ ■vÝ, a­ komi­ ver­i ß fˇt ■jßlfunarkerfi og ÷­rum kerfisbundnum rß­st÷funum til a­ ■jßlfa unga drengi og st˙lkur Ý hinum řmsu st÷rfum ■eirra,
3. a­ sjß fyrir e­a stu­la a­, eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur:
  • (a) nŠgri og a­gengilegri ■jßlfunara­st÷­u fyrir fullor­na laun■ega,
  • (b) sÚrstakri a­st÷­u til endur■jßlfunar fullor­na laun■ega, sem ■÷rf er ß vegna tŠkni■rˇunar e­a nřrrar stefnu Ý atvinnumßlum,
4. a­ hvetja til fullrar nřtingar ß ■eim m÷guleikum, sem fyrir hendi eru, me­ vi­eigandi a­ger­um, svo sem:
  • (a) lŠkkun e­a ni­urfellingu hvers kyns gjalda,
  • (b) veitingu fjßrhagsa­sto­ar Ý vi­eigandi tilvikum,
  • (c) a­ fella inn Ý venjulegan vinnutÝma ■ann tÝma, sem nota­ur er til framhalds■jßlfunar starfsmanns samkvŠmt ˇsk vinnuveitanda,
  • (d)a­ tryggja me­ nŠgu eftirliti, Ý samrß­i vi­ samt÷k vinnuveitenda og laun■ega, a­ ßrangur af nßmi og annarri ■jßlfun ungra laun■ega ver­i eins mikill og unnt er, og a­ ungir laun■egar njˇti nŠgrar verndar.


11. gr. - RÚttur til heilsuverndar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til heilsuverndar sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til a­ gera, anna­ hvort af sjßlfsdß­um e­a Ý samvinnu vi­ opinberar stofnanir e­a einkaa­ila, vi­eigandi rß­stafanir, er mi­i m. a. a­ ■vÝ :

1. a­ ˙trřma eftir ■vÝ sem au­i­ er ors÷kum heilsuleysis,
2. a­ sjß fyrir rß­gjafar- og frŠ­slua­st÷­u til a­ stu­la a­ bŠttu heilsufari og efla ßbyrg­artilfinningu einstaklinga Ý heilbrig­ismßlum,
3. a­ koma eftir ■vÝ sem au­i­ er Ý veg fyrir farsˇttir, landlŠga sj˙kdˇma og a­ra sj˙kdˇma.


12. gr. - RÚttur til fÚlagslegs ÷ryggis

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til fÚlagslegs ÷ryggis sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ koma ß e­a vi­halda almannatryggingum,
2. a­ gera almannatryggingum ■a­ hßtt undir h÷f­i, a­ ■a­ jafnist a.m.k. ß vi­ ■a­, sem krafist er til fullgildingar ß al■jˇ­avinnumßlasam■ykkt (nr. 102) um lßgmark fÚlagslegs ÷ryggis,
3. a­ reyna smßtt og smßtt a­ hefja almannatryggingarnar ß hŠrra stig,
4. a­ gera rß­stafanir me­ ger­ vi­eigandi tvÝhli­a og fj÷lhli­a samninga, e­a ß annan hßtt, og samkvŠmt ■eim skilyr­um, sem sett er Ý slÝkum samningum, til a­ tryggja:
  • (a) jafnrÚtti ■egna annarra samningsa­ila vi­ eigin ■egna, ■egar um er a­ rŠ­a rÚtt til a­ halda tryggingabˇtum ßn tillits til flutnings hins trygg­a fˇlks milli landa samningsa­ila,
  • (b) veitingu, vi­hald og endurheimt tryggingarÚttinda, me­ ■vÝ t. d. a­ leggja saman trygginga- e­a starfstÝmabil, sem loki­ er samkvŠmt l÷ggj÷f sÚrhvers samningsa­ila.


13. gr. - RÚttur til fÚlagslegrar a­sto­ar og lŠknishjßlpar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til fÚlagslegrar a­sto­ar og lŠknishjßlpar sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

  1. a­ tryggja, a­ sÚrhverjum manni, sem hefir ˇnˇg fjßrrß­ og sem ekki getur afla­ sÚr ■eirra af eigin rammleik e­a annars sta­ar frß, og ■ß sÚrstaklega me­ grei­slum samkvŠmt tryggingakerfi, ver­i veitt nŠg a­sto­, og ef um veikindi er a­ rŠ­a, s˙ um÷nnun, sem nau­synleg er vegna ßstands hans,
  2. a­ tryggja ■a­, a­ fˇlk, sem slÝkrar a­sto­ar nřtur, bÝ­i ekki fyrir ■ß ßstŠ­u hnekki Ý sambandi vi­ stjˇrnmßlaleg e­a fÚlagsleg rÚttindi sÝn,
  3. a­ sjß til ■ess me­ vi­eigandi opinberri ■jˇnustu, a­ allir fßi eftir ■÷rfum noti­ rß­legginga og persˇnulegrar a­sto­ar til ■ess a­ koma Ý veg fyrir, bŠgja frß e­a draga ˙r skorti, a­ ■vÝ er ■ß sjßlfa e­a fj÷lskyldur ■eirra var­ar,
  4. a­ beita ßkvŠ­um 1., 2. og 3. mßlsgreina ■essarar greinar jafnt gagnvart eigin ■egnum og ■egnum annarra samningsa­ila, sem l÷glega dvelja Ý l÷ndum ■eirra, Ý samrŠmi vi­ skuldbindingar ■eirra Ý Evrˇpusam■ykktinni um fÚlagslega a­sto­ og lŠknishjßlp, sem undirritu­ var Ý ParÝs ■. 11. desember 1953.


14. gr. - RÚttur til a­ njˇta gˇ­s af fÚlagslegri velfer­ar■jˇnustu

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til a­ njˇta gˇ­s af fÚlagslegri velfer­ar■jˇnustu sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

  1. a­ efla e­a lßta Ý tÚ ■jˇnustu, sem me­ ■vÝ a­ beita fÚlagslegum vinnubr÷g­um mundi stu­la a­ velfer­ og ■roska bŠ­i einstaklinga og hˇpa Ý samfÚlaginu og a­ a­l÷gun ■eirra a­ hinu fÚlagslega umhverfi,
  2. a­ hvetja til ■ßttt÷ku einstaklinga og sjßlfbo­ali­a e­a annarra samtaka Ý ■vÝ a­ koma ß fˇt og vi­halda slÝkri ■jˇnustu.


15. gr. - RÚttur lÝkamlega e­a andlega fatla­ra til starfs■jßlfunar, endurhŠfingar og endurheimtar fÚlagslegrar a­st÷­u

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur lÝkamlega og andlega fatla­s fˇlks til verknßms, endurhŠfingar og endurheimtar fÚlagslegrar a­st÷­u sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

  1. a­ gera nŠgar rß­stafanir til a­ skapa a­st÷­u til ■jßlfunar, ■. ß m., ■egar ■a­ er nau­synlegt, a­ koma ß fˇt sÚrhŠf­um stofnunum opinberra a­ila e­a einkaa­ila,
  2. a­ gera nau­synlegar rß­stafanir til a­ ˙tvega f÷tlu­u fˇlki vinnu, einkum me­ hjßlp sÚrhŠf­rar rß­ningar■jˇnustu, m÷guleikum ß vernda­ri vinnu og a­ger­um, sem mi­a a­ ■vÝ a­ hvetja vinnuveitendur til a­ taka fatla­ fˇlk Ý vinnu.


16. gr. - RÚttur fj÷lskyldunnar til fÚlagslegrar, lagalegrar og efnahagslegrar verndar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja nau­synleg skilyr­i fyrir fullum ■roska fj÷lskyldunnar, sem er hornsteinn ■jˇ­fÚlagsins, skuldbinda samningsa­ilar sig til a­ efla efnahagslega, lagalega og fÚlagslega vernd fj÷lskyldulÝfsins me­ a­ger­um eins og fÚlagslegum bˇtum og fj÷lskyldubˇtum, skattareglum, ˙tvegun fj÷lskylduh˙snŠ­is, a­sto­ vi­ nřgift fˇlk og ÷­rum vi­eigandi a­ger­um.

17. gr. - RÚttur mŠ­ra og barna til fÚlagslegrar og efnahagslegrar verndar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur mŠ­ra og barna til fÚlagslegrar og efnahagslegrar verndar sÚ raunverulega nřttur, munu samningsa­ilar gera allar vi­eigandi og nau­synlegar rß­stafanir, ■. ß m. a­ koma ß fˇt e­a vi­halda vi­eigandi stofnunum e­a ■jˇnustu.

18. gr. - RÚttur til a­ stunda ar­bŠrt starf Ý landi annars samningsa­ila

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur til a­ stunda ar­bŠrt starf Ý landi annars samningsa­ila sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

  1. a­ beita gildandi reglum frjßlslega,
  2. a­ einfalda gildandi formsatri­i og draga ˙r e­a fella ni­ur gj÷ld, sem erlendum laun■egum e­a vinnuveitendum ■ess er gert a­ grei­a,
  3. a­ slaka ß reglum um rß­ningu erlendra laun■ega, Ý einst÷kum tilvikum e­a almennt,áog vi­urkenna:
  4. rÚtt ■egna sinna til a­ fara ˙r landi Ý ■vÝ skyni a­ stunda ar­bŠr st÷rf Ý l÷ndum annarra samningsa­ila.


19. gr. - RÚttur farandverkafˇlks og fj÷lskyldna ■ess til verndar og a­sto­ar

═ ■vÝ skyni a­ tryggja, a­ rÚttur farandverkafˇlks og fj÷lskyldna ■ess til verndar og a­sto­ar sÚ raunverulega nřttur, skuldbinda samningsa­ilar sig til:

1. a­ vi­halda, e­a ganga ˙r skugga um, a­ vi­haldi­ sÚ, nŠgri ˇkeypis ■jˇnustu til a­ a­sto­a slÝkt verkafˇlk, einkum vi­ a­ afla sÚr nßkvŠmra upplřsinga, og a­ gera allar vi­eigandi rß­stafanir, sem landsl÷g og regluger­ir leyfa, til a­ koma Ý veg fyrir villandi ßrˇ­ur var­andi ˙tflutning og innflutning fˇlks,
2. a­ gera vi­eigandi rß­stafanir innan l÷gsagnarumdŠma sinna til a­ au­velda brottf÷r, fer­al÷g og mˇtt÷ku slÝks verkafˇlks og fj÷lskyldna ■ess, og lßta Ý tÚ innan l÷gsagnarumdŠma sinna vi­eigandi ■jˇnustu ß svi­i heilbrig­ismßla, lŠknis■jˇnustu og gˇ­ra hollustuhßtta me­an ß fer­inni stendur,
3. a­ efla, eftir ■vÝ sem vi­ ß, samvinnu fÚlagslegra ■jˇnustustofnana opinberra a­ila og einkaa­ila Ý l÷ndum, sem flutt er frß e­a til,
4. a­ tryggja slÝku verkafˇlki, sem l÷glega dvelur Ý l÷ndum ■eirra, a­ ■vÝ marki sem l÷g e­a regluger­ir taka til slÝkra mßla e­a ■au eru hß­ eftirliti stjˇrnvalda, me­fer­, sem sÚ ekki ˇhagstŠ­ari me­fer­ eigin ■egna, ■egar um er a­ rŠ­a:
  • (a) launakj÷r og ÷nnur starfs- og vinnuskilyr­i,
  • (b) a­ild a­ stÚttarfÚl÷gum og a­ njˇta gˇ­s af heildarsamningum,
  • (b)h˙snŠ­i,
5. a­ tryggja slÝku verkafˇlki, sem l÷glega dvelur Ý l÷ndum ■eirra, me­fer­, sem sÚ eigi ˇhagstŠ­ari me­fer­ eigin ■egna, a­ ■vÝ er var­ar skatta, gj÷ld e­a framl÷g, sem l÷g­ eru ß vinnandi fˇlk,
6. a­ grei­a fyrir ■vÝ, eftir ■vÝ sem hŠgt er, a­ fj÷lskylda erlends starfsmanns, sem fengi­ hefir heimild til a­ setjast a­ Ý landinu, geti flutt til hans,
7. a­ tryggja slÝku verkafˇlki, sem l÷glega dvelur Ý l÷ndum ■eirra, me­fer­, sem sÚ eigi ˇhagstŠ­ari me­fer­ eigin ■egna a­ ■vÝ er var­ar dˇmsme­fer­ mßla, er um getur Ý ■essari grein,
8. a­ tryggja, a­ slÝkt verkafˇlk, sem l÷glega dvelur Ý l÷ndum ■eirra, ver­i ekki gert landrŠkt nema ÷ryggi ■jˇ­arinnar stafi hŠtta af ■vÝ, e­a ■a­ gerist brotlegt vi­ almenningshagsmuni e­a si­gŠ­i,
9. a­ leyfa innan l÷gmŠtra takmarka yfirfŠrslu ■ess hluta tekna og sparifjßr slÝks vinnandi fˇlks, sem ■a­ kann a­ ˇska eftir,
10. a­ lßta ■ß vernd og a­sto­, sem kve­i­ er ß um Ý grein ■essari, einnig nß til farandverkafˇlks Ý eigin atvinnu a­ ■vÝ marki, sem slÝkar rß­stafanir eiga vi­.
á
III. kafli


20. gr. - Skuldbindingar

1. SÚrhver samningsa­ili skuldbindur sig til:
  • (a) a­ lÝta ß I. kafla sßttmßla ■essa sem yfirlřsingu um markmi­, sem hann mun vinna a­ ß allan vi­eigandi hßtt, eins og um getur Ý inngangi ■ess kafla,
  • (b) a­ ßlÝta sig bundinn af a.m.k. fimm af eftirt÷ldum greinum II. kafla sßttmßla ■essa: 1., 5., 6., 12., 13., 16. og 19. gr.
  • (c) a­ telja sig, auk ■eirra greina, sem hann velur samkvŠmt nŠsta stafli­ hÚr ß undan, bundinn af ■eim fj÷lda greina e­a t÷luli­a II. kafla sßttmßlans, sem hann sjßlfur velur, enda sÚ samanlag­ur fj÷ldi greina e­a t÷lusettra mßlsgreina, sem hann er bundinn af, eigi minni en 10 greinar e­a 45 t÷lusettar mßlsgreinar.
2. Greinar e­a mßlsgreinar, sem valdar eru samkvŠmt stafli­um b og c Ý 1. mgr. ■essarar greinar, ber a­ tilkynna a­alritara Evrˇpurß­sins ■egar fullgildingar- e­a sam■ykktarskjal vi­komandi samningsa­ila er afhent.
3. SÚrhver samningsa­ili getur sÝ­ar lřst ■vÝ yfir me­ tilkynningu til a­alritarans, a­ hann telji sig bundinn af hva­a grein e­a t÷luli­ II. kafla sßttmßlans sem er og hann hefir ekki ■egar sam■ykkt samkvŠmt skilmßlum 1. mßlsgreinar ■essarar greinar. LÝta ber ß slÝkar sÝ­ar gefnar skuldbindingar sem ˇskiptan hluta fullgildingar e­a sam■ykktar, og taka ■Šr sama gildi ■rjßtÝu d÷gum eftir dagsetningu tilkynningarinnar.
4. A­alritaranum ber a­ senda ÷llum rÝkisstjˇrnum, sem sßttmßlann undirrita, og a­alframkvŠmdastjˇra Al■jˇ­avinnumßlaskrifstofunnar, allar tilkynningar, sem hann tekur vi­ samkvŠmt ■essum kafla sßttmßlans.
5. SÚrhver samningsa­ili skal halda uppi kerfisbundnu vinnueftirliti, sem hentar a­stŠ­um Ý landinu.
á
IV. kafli


21. gr. - Skřrslur um sam■ykkt ßkvŠ­i

Samningsa­ilar skulu senda a­alritara Evrˇpurß­sins skřrslu ß tveggja ßra fresti Ý ■vÝ formi, sem rß­herranefndin ßkve­ur, um framkvŠmd ■eirra ßkvŠ­a II. kafla sßttmßlans, sem ■eir hafa sam■ykkt.

22. gr. - Skřrslur um ßkvŠ­i, sem ekki hafa veri­ sam■ykkt

Samningsa­ilar skulu senda a­alritaranum me­ hŠfilegu millibili, a­ bei­ni rß­herranefndarinnar, skřrslur var­andi ■au ßkvŠ­i II. kafla sßttmßlans, sem ■eir hafa ekki fallist ß vi­ fullgildingu e­a sam■ykkt e­a me­ sÝ­ari tilkynningu. Rß­herranefndin ßkve­ur hverju sinni um hva­a ßkvŠ­i ber a­ ˇska eftir slÝkum skřrslum, svo og form ■eirra.

23. gr. - Sending samrita

1. SÚrhver samningsa­ili skal senda samrit af skřrslum sÝnum, sem um er geti­ Ý 21. og 22. gr., til ■eirra innlendra samtaka, sem eru a­ilar a­ ■eim al■jˇ­legu samt÷kum vinnuveitenda og verkalř­sfÚlaga, sem bjˇ­a ber samkvŠmt 2. mgr. 27. gr. a­ eiga fulltr˙a ß fundum undirnefndar rß­herranefndarinnar um fÚlagsmßl.
2. Samningsa­ilar skulu senda a­alritaranum allar athugasemdir, sem berast frß ■essum innlendu samt÷kum um ß­urnefndar skřrslur, ef samt÷kin ˇska ■ess.


24. gr. - Athugun ß skřrslunum

Skřrslurnar, sem a­alritaranum eru sendar samkvŠmt 21. og 22. gr., skulu athuga­ar af sÚrfrŠ­inganefnd, sem einnig fßi til athugunar ■Šr athugasemdir, sem sendar hafa veri­ til a­alritarans samkvŠmt 2. mgr. 23. gr.

25. gr. - SÚrfrŠ­inganefndin

1. SÚrfrŠ­inganefndina skipa eigi fleiri en sj÷ menn, sem rß­herranefndin skipar ˙r hˇpi ˇhß­ra og einstaklega rÚttsřnna sÚrfrŠ­inga, sem eru vi­urkenndir kunnßttumenn ß svi­i fÚlagsmßla ß al■jˇ­avettvangi og tilnefndir eru af samningsa­ilum.
2. Nefndarmennirnir skulu skipa­ir til sex ßra Ý senn. Heimilt er a­ endurskipa ■ß. EmbŠttistÝmi tveggja af ■eim nefndarm÷nnum, sem fyrst eru skipa­ir, skal ■ˇ renna ˙t a­ fjˇrum ßrum li­num.
3. Ůß nefndarmenn, sem ganga eiga ˙t Ý lok fj÷gurra ßra byrjunartÝmabilsins, skal rß­herranefndin velja me­ hlutkesti ■egar a­ fyrstu skipun lokinni.
4. SÚrfrŠ­inganefndarma­ur, sem skipa­ur er Ý sta­ nefndarmanns, ■egar embŠttistÝmi hins sÝ­arnefnda hefir eigi runni­ ˙t, haldi embŠtti til loka skipunartÝma fyrirrennara sÝns.


26. gr. - Ůßtttaka Al■jˇ­avinnumßlastofnunarinnar

Bjˇ­a skal Al■jˇ­avinnumßlastofnuninni a­ tilnefna fulltr˙a til a­ taka ■ßtt Ý umrŠ­um sÚrfrŠ­inganefndarinnar sem rß­unautur.

27. gr. - Undirnefnd fÚlagsmßlanefndar rß­herranefndarinnar

1. Skřrslur samningsa­ilanna og ni­arst÷­ur sÚrfrŠ­inganefndarinnar skal leggja fyrir undirnefnd fÚlagsmßlanefndar rß­herranefndar Evrˇpurß­sins til athugunar.
2. Undirnefndina skipa einn fulltr˙i frß hverjum samningsa­ila. H˙n skal bjˇ­a eigi fleiri en tveimur al■jˇ­legum vinnuveitendasamt÷kum og eigi fleiri en tveimur al■jˇ­legum verkalř­ssamt÷kum, eftir eigin vali, a­ senda rß­gefandi ßheyrnarfulltr˙a ß fundi nefndarinnar. Enn fremur getur h˙n rß­fŠrt sig vi­ allt a­ tvo fulltr˙a al■jˇ­legra stofnana, sem ekki eru rÝkisstofnanir, en eru Ý rß­gefandi a­st÷­u gagnvart Evrˇpurß­inu, um mßlefni, sem stofnanirnar eru sÚrstaklega hŠfar a­ fjalla um, svo sem fÚlagslega velfer­ og efnahagslega og fÚlagslega vernd fj÷lskyldunnar,
3. Undirnefndin skal leggja fyrir rß­herranefndina skřrslu um ni­urst÷­ur sÝnar og lßta fylgja henni skřrslu sÚrfrŠ­inganefndarinnar.


28. gr. - Rß­gjafasamkoma

A­alritari Evrˇpurß­sins skal senda rß­gjafasamkomunni ni­urst÷­ur sÚrfrŠ­inganefndarinnar. Rß­gjafasamkoman skal senda rß­herranefndinni ßlit sitt ß ni­urst÷­um ■essum.

29. gr. - Rß­herranefndin

Rß­herranefndin getur lagt hvers kyns nau­synlegar till÷gur fyrir sÚrhvern samningsa­ila ß grundvelli skřrslu undirnefndarinnar og a­ h÷f­u samrß­i vi­ rß­gjafasamkomuna. Ůarf til ■ess tvo ■ri­ju atkvŠ­a meirihluta ■eirra, sem rÚtt eiga til setu Ý nefndinni.

V. kafli


30. gr. - Takmarkanir ß styrjaldar- e­a hŠttutÝmum

1. ┴ styrjaldartÝmum e­a ÷­rum hŠttutÝmum, ■egar tilveru ■jˇ­ar er ˇgna­, getur sÚrhver samningsa­ili gert rß­stafanir, sem takmarka skuldbindingar hans samkvŠmt sßttmßla ■essum, a­ svo miklu leyti sem brß­ nau­syn krefur vegna ßstandsins, enda brjˇti ■Šr rß­stafanir ekki Ý bßga vi­ a­rar skuldbindingar hans samkvŠmt al■jˇ­al÷gum.
2. SÚrhver samningsa­ili, sem hefir notfŠrt sÚr ■ennan takm÷rkunarrÚtt, skal innan hŠfilegs frests lßta a­alritara Evrˇpurß­sins Ý tÚ tŠmandi upplřsingar um rß­stafanir, sem ger­ar hafa veri­, og ßstŠ­ur fyrir ■eim. Einnig skal samningsa­ilinn tilkynna a­alritaranum, ■egar slÝkum a­ger­um er loki­ og ■au ßkvŠ­i sßttmßlans, sem hann hefir sam■ykkt, koma a­ fullu til framkvŠmda ß nř.
3. A­alritarinn skal svo tilkynna ÷­rum samningsa­ilum og a­alframkvŠmdastjˇra Al■jˇ­avinnumßlaskrifstofunnar um ÷ll erindi, sem mˇttekin hafa veri­ samkvŠmt 2. mgr. ■essarar greinar.


31. gr. - H÷ft

1. Ůegar rÚttindin og meginreglurnar, sem um getur Ý 1. kafla, hafa komist Ý framkvŠmd samkvŠmt ßkvŠ­um II. kafla, mega ■Šr ekki vera hß­ar neinum h÷ftum e­a takm÷rkunum, sem eigi eru tilgreind Ý ■eim k÷flum, utan ■a­ sem l÷g kve­a ß um og sem nau­synlegt er Ý lř­rŠ­is■jˇ­fÚlagi til verndar rÚttindum og frelsi annarra, e­a til verndar almannahagsmunum, ÷ryggi ■jˇ­arinnar, heilsu e­a si­gŠ­i almennings.
2. H÷ft ■au, sem heimilt er samkvŠmt sßttmßla ■essum a­ setja ß rÚttindi og skyldur, er um getur Ý honum, mß eigi setja Ý neinum ÷­rum tilgangi en ■eim, sem mŠlt hefir veri­ fyrir um.


32. gr. - Samband sßttmßlans og landslaga e­a al■jˇ­asamninga

┴kvŠ­i sßttmßla ■essa mega ekki brjˇta Ý bßga vi­ ßkvŠ­i landslaga e­a ßkvŠ­i neinna tvÝhli­a e­a fj÷lhli­a samninga e­a sam■ykkta, sem ■egar hafa teki­ gildi e­a kunna a­ taka gildi og gera rß­ fyrir hagstŠ­ari me­fer­ hins vernda­a fˇlks.

33. gr. - FramkvŠmd bygg­ ß heildarsamningum

1. ═ a­ildarrÝkjum ■ar sem ßkvŠ­i 1., 2., 3., 4. og 5. mgr. 2. gr., 4., 6. og 7. mgr. 7. gr. og 1., 2., 3. og 4. mgr. 10. gr. II. kafla sßttmßla ■essa eru mßlefni, sem venjulega eru lßtin vera hß­ samkomulagi milli vinnuveitenda, e­a samtaka ■eirra, og verkalř­ssamtaka, e­a eru venjulega framkvŠmd ß annan hßtt en me­ lagafyrirmŠlum, mß telja skuldbindingum ■essara mßlsgreina fullnŠgt og sam■ykkt ■eirra gilda, ef ßkvŠ­um ■eirra er fullnŠgt me­ slÝkum samningum, e­a ß annar hßtt, a­ ■vÝ er mikinn meirihluta hins vinnandi fˇlks var­ar.
2. ═ a­ildarrÝkjum, ■ar sem ßkvŠ­i ■essi eru venjulega hß­ lagafyrirmŠlum, er ß sama hßtt hŠgt a­ undirgangast skuldbindingarnar og telja framkvŠmd ■eirra gilda, ef ßkvŠ­in eru framkvŠmd me­ lagafyrirmŠlum a­ ■vÝ er mikinn meirihluta hins vinnandi fˇlks var­ar.


34. gr. - LandssvŠ­i, sem sßttmßlinn tekur til

1. Sßttmßli ■essi skal nß til heimalands sÚrhvers samningsa­ila. SÚrhver rÝkisstjˇrn, sem undirritar sßttmßlann, getur tilteki­ ■a­ landsvŠ­i, sem h˙n telur vera heimaland sitt Ý ■essu tilliti, me­ yfirlřsingu stÝla­ri til a­alritara Evrˇpurß­sins ■egar undirritun fer fram e­a ■egar fullgildingar- e­a sam■ykktarskjal er afhent.
2. SÚrhver samningsa­ili getur, ■egar fullgilding e­a vi­urkenning ß sßttmßla ■essum fer fram, e­a hvenŠr sem er sÝ­ar, lřst ■vÝ yfir me­ tilkynningu stÝla­ri til a­alritara Evrˇpurß­sins, a­ sßttmßlinn skuli a­ ÷llu e­a einhverju leyti nß til landsvŠ­is e­a landsvŠ­a utan heimalandsins, sem tiltekin eru Ý tilkynningunni, hverra millirÝkjamßl hannannast e­a ber ßbyrg­ ß. Samningsa­ilinn skal tilgreina Ý tilkynningunni hva­a greinar e­a mßlsgreinar Ý II. kafla sßttmßlans hann sam■ykki sem bindandi a­ ■vÝ er var­ar landsvŠ­in, er um getur Ý tilkynningunni.
3. Sßttmßlinn skal taka til landsvŠ­is e­a landsvŠ­a, sem um getur Ý ß­urnefndri tilkynningu, frß og me­ ■rÝtugasta degi eftir a­ a­alritaranum hefir borist tilkynningin.
4. SÚrhver samningsa­ili getur lřst ■vÝ yfir sÝ­ar me­ tilkynningu stÝla­ri til a­alritara Evrˇpurß­sins, a­ hann sam■ykki sem bindandi fyrir eitt e­a fleiri landsvŠ­i, sem sßttmßlinn hefir veri­ lßtinn nß til skv. 2. mgr. ■essarar greinar, greinar e­a mßlsgreinar, sem hann hefir ekki ■egar sam■ykkt fyrir ■a­ e­a ■au landsvŠ­i. SlÝkar sÝ­ar gefnar skuldbindingar teljast ˇskiptur hluti upprunalegrar tilkynningar a­ ■vÝ er vi­komandi landsvŠ­i var­ar og skulu hafa sama gildi frß og me­ ■rÝtugasta degi eftir a­ tilkynningin er dagsett.
5. A­alritarinn skal senda ÷­rum rÝkisstjˇrnum, sem undirrita­ hafa sßttmßlann, og a­alframkvŠmdastjˇra Al■jˇ­avinnumßlaskrifstofunnar, sÚrhverja tilkynningu, sem honum berst samkvŠmt ■essari grein.


35. gr. - Undirskrift, fullgilding og gildistaka

1. A­ildarrÝkjum Evrˇpurß­sins er frjßlst a­ undirrita sßttmßla ■ennan. Hann skal fullgilda e­a sam■ykkja. Fullgildingar- e­a sam■ykktarskj÷l ber a­ afhenda a­alritara Evrˇpurß­sins.
2. Sßttmßli ■essi tekur gildi ß ■rÝtugasta degi eftir afhendingu fimmta fullgildingar- e­a sam■ykktarskjals.
3. A­ ■vÝ er var­ar rÝkisstjˇrn, sem undirrita­ hefir sßttmßla ■ennan og sÝ­ar fullgilt hann, tekur sßttmßlinn gildi ß ■rÝtugasta degi eftir afhendingardag fullgildingar- e­a sam■vkktarskjals.
4. A­alritarinn skal tilkynna ÷llum a­ildarrÝkjum Evrˇpurß­sins og a­alframkvŠmdastjˇra Al■jˇ­avinnumßlaskrifstofunnar um gildist÷ku sßttmßlans, n÷fn samningsa­ila, sem fullgilt hafa hann e­a sam■ykkt, og sÝ­ari afhendingu fullgildingar- e­a sam■ykktarskjala.


36. gr. - Breytingar

SÚrhvert a­ildarrÝki Evrˇpurß­sins getur bori­ fram till÷gu um breytingu ß sßttmßla ■essum Ý erindi stÝlu­u til a­alritara Evrˇpurß­sins. A­alritarinn skal senda ÷­rum a­ildarrÝkjum Evrˇpurß­sins allar breytingatill÷gur, sem ■annig eru bornar fram, en rß­herranefndin tekur ■Šr sÝ­an til athugunar, og ■vÝ nŠst skulu ■Šr bornar undir ßlit rß­gjafasamkomunnar. Breytingatill÷gur, sem rß­herranefndin hefir fallist ß, skulu gilda frß ■rÝtugasta degi eftir a­ allir samningsa­ilar hafa tilkynnt a­alritaranum sam■ykki sitt. A­alritarinn skal tilkynna ÷llum a­ildarrÝkjum Evrˇpurß­sins og a­alframkvŠmdastjˇra Al■jˇ­avinnumßlaskrifstofunnar um gildist÷ku slÝkra breytinga.

37. gr. - Upps÷gn

1. SÚrhver samningsa­ili getur einungis sagt sßttmßla ■essum upp er li­in eru fimm ßr frß gildist÷ku hans a­ ■vÝ er hann var­ar, e­a Ý lok hvers tveggja ßra tÝmabils eftir ■a­, og Ý hverju tilfelli eftir a­ hafa tilkynnt a­alritara Evrˇpurß­sins ■a­ me­ sex mßna­a fyrirvara, en hann skal tilkynna ■a­ hinum a­ilunum og a­alframkvŠmdastjˇra Al■jˇ­avinnumßlaskrifstofunnar. SlÝk upps÷gn skal ekki hafa ßhrif ß gildi sßttmßlans a­ ■vÝ er a­ra samningsa­ila var­ar, enda sÚu slÝkir samningsa­ilar aldrei fŠrri en fimm.
2. SÚrhver samningsa­ili getur samkvŠmt ßkvŠ­um nŠstu mßlsgreinar hÚr ß undan, sagt upp hva­a grein e­a mßlsgrein II. kafla sßttmßla ■essa, sem hann hefir sam■ykkt, enda sÚ fj÷ldi greina e­a mßlsgreina, sem samningsa­ilinn er bundinn af, aldrei minni en 10 Ý fyrra tilfellinu og 45 Ý ■vÝ sÝ­ara, og halda skal ■essi fj÷ldi greina e­a mßlsgreina ßfram a­ fela Ý sÚr greinar ■Šr, sem samningsa­ili valdi ˙r og sem sÚrstaklega er viki­ a­ Ý 20. gr., 1. mgr., stafli­ b.
3. SÚrhver samningsa­ili getur sagt upp sßttmßla ■essum e­a sÚrhverri grein e­a mßlsgrein Ý II. kafla hans, samkvŠmt ■eim skilmßlum, sem greindir eru Ý 1. mgr. ■essarar greinar, a­ ■vÝ er var­ar hvert ■a­ landsvŠ­i, sem sßttmßlinn nŠr til samkvŠmt tilkynningu, sem gefin hefir veri­ samkvŠmt 2. mgr. 34. gr.


38. gr. - Vi­auki

Vi­aukinn vi­ sßttmßla ■ennan skal vera ˇskiptur hluti hans.
Ůessu til sta­festu hafa undirrita­ir undirrita­ sßttmßla ■ennan me­ fullu umbo­i.
Gert Ý Torino hinn 18. dag oktˇbermßna­ar 1961 ß ensku og fr÷nsku, og skulu bß­ir textarnir vera jafngildir. Sßttmßlinn er ger­ur Ý einu eintaki, sem var­veita skal Ý skjalasafni Evrˇpurß­sins. A­alritarinn skal senda sÚrhverjum a­ila, sem sßttmßlann undirritar, sta­fest endurrit hans.

VIđAUKI VIđ F╔LAGSM┴LAS┴TTM┴LANN


Gildissvi­ fÚlagsmßlasßttmßlans a­ ■vÝ er var­ar vernda­ fˇlk.

1. ┴n ■ess a­ ■a­ skuli hafa ßhrif ß 12. gr., 4. mgr. og 13. gr., 4. mgr., taka 1.-17. gr. ■vÝ a­eins til ˙tlendinga, a­ ■eir sÚu ■egnar annarra samningsa­ila og hafi l÷glega b˙setu e­a vinni a­ sta­aldri Ý landi vi­komandi samningsa­ila, a­ ■vÝ tilskildu a­ t˙lka ber greinar ■essar Ý ljˇsi ßkvŠ­a 18. og 19. greinar.

Ůessi t˙lkun ß ekki a­ vera ■vÝ til hindrunar, a­ samningsa­ilar veiti ÷­ru fˇlki s÷mu a­st÷­u.

2. SÚrhver samningsa­ili mun veita flˇttam÷nnum, eins og ■eir eru skilgreindir Ý Sam■ykkt um rÚttarst÷­u flˇttamanna, undirrita­ri Ý Genf hinn 28. j˙lÝ 1951, sem dvelja l÷glega Ý landi hans, eins gˇ­ kj÷r og unnt er, og alla vega ekki ˇhagstŠ­ari en samkvŠmt skuldbindingum ■eim, sem samningsa­ilinn hefir fallist ß samkvŠmt tÚ­ri sam■ykkt og hverjum ÷­rum al■jˇ­asam■ykktum, sem taka til ■essara flˇttamanna.
á
I. kafli, 18. mgr., og II. kafli, 18. gr., 1. mgr.


Gert er rß­ fyrir, a­ ßkvŠ­i ■essi var­i ekki komu til lands samningsa­ila og sker­i ekki ßkvŠ­i Evrˇpusam■ykktar um gagnkvŠmt jafnrÚtti borgaranna, sem undirritu­ var Ý ParÝs hinn 13. desember 1955.

II. kafli


1. gr., 2. mgr.

Eigi skal t˙lka ßkvŠ­i ■etta ■annig, a­ ■a­ banni e­a heimili nokkur ßkvŠ­i e­a venju var­andi kr÷fu um a­ild a­ stÚttarfÚlagi.

4. gr., 4. mgr.

Skilja ber ßkvŠ­i ■etta ■annig, a­ ■a­ banni ekki tafarlausan brottrekstur vegna alvarlegra misger­a.

4. gr., 5. mgr.

Gert er rß­ fyrir ■vÝ, a­ samningsa­ili geti veitt skuldbindingu ■ß, sem krafist er Ý mßlsgreininni, ef mikill meirihluti laun■ega ver­ur ekki fyrir kauplŠkkun, hvorki samkvŠmt l÷gum, heildarsamningum nÚ ˙rskur­um ger­ardˇma, en undanskili­ eru ■eir laun■egar, sem reglurnar taka ekki til.

6. gr., 4. mgr.

Gert er rß­ fyrir ■vÝ, a­ sÚrhver samningsa­ili geti, a­ ■vÝ er hann sjßlfan var­ar, takmarka­ verkfallsrÚtt me­ l÷gum, a­ ■vÝ tilskildu, a­ rÚttlŠta megi hvers kyns frekari takmarkanir, sem ■etta kann a­ hafa ß verkfallsrÚttinn, me­ ßkvŠ­um 31. greinar.

7. gr., 8. mgr.

Gert er rß­ fyrir ■vÝ, a­ samningsa­ili geti veitt skuldbindingu ■ß, sem rß­ er fyrir gert Ý mßlsgreininni, ef hann fylgir anda hennar eftir me­ lagaßkvŠ­um ■ess efnis, a­ meginhluti fˇlks innan 18 ßra aldurs skuli ekki lßti­ vinna nŠturvinnu.

12. gr., 4. mgr.

Or­in "samkvŠmt ■eim skilyr­um, sem sett eru Ý slÝkum samningum" Ý inngangi mßlsgreinar ■essarar, teljast ■ř­a me­al annars, a­ var­andi bŠtur, sem fßanlegar eru ˇhß­ar nokkru tryggingaframlagi, geti samningsa­ili krafist ■ess, a­ loki­ sÚ tilskildu b˙setutÝmabili ß­ur en hann veiti ■egnum annarra samningsa­ila slÝkar bŠtur.

13. gr., 4. mgr.

RÝkisstjˇrnir, sem ekki eru a­ilar a­ Evrˇpusam■ykktinni um fÚlagslega a­sto­ og lŠknishjßlp, geta fullgilt fÚlagsmßlasßttmßlann a­ ■vÝ er ■essa mßlsgrein var­ar, svo fremi ■eir veiti ■egnum annarra samningsa­ila me­fer­, sem sÚ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i greindrar sam■ykktar.

19. gr., 6. mgr.

A­ ■vÝ er ßkvŠ­i ■etta var­ar er gert rß­ fyrir ■vÝ a­ or­in "fj÷lskylda erlends starfsmanns" merki a.m.k. eiginkonu hans og b÷rn ß framfŠri yngri en 21 ßrs.

III. kafli


Gert er rß­ fyrir ■vÝ, a­ sßttmßlinn feli Ý sÚr lagaskuldbindingar al■jˇ­legs e­lis, og framkvŠmd ■eirra sÚ eing÷ngu hß­ eftirliti ■vÝ, sem gert er rß­ fyrir Ý IV. kafla hans.

20. gr., 1. mgr.

Gert er rß­ fyrir, a­ "t÷lusettar mßlsgreinar" geti fali­ Ý sÚr greinar, sem a­eins sÚu ein mßlsgrein.

V. kafli


30. gr.

Or­in "ß styrjaldartÝmum e­a ÷­rum hŠttutÝmum" ber a­ skilja ■annig, a­ ■au nßi einnig til strÝ­shˇtunar.

MannrÚttindaskrifstofa ═slands

MannrÚttindaskrifstofa ═slands var stofnu­ Ý Almannagjß ß Ůingv÷llum hinn 17. j˙nÝ 1994, ß fimmtÝu ßra afmŠli Ýslenska lř­veldisins. Skrifstofan er ˇhß­ stofnun sem vinnur a­ framgangi mannrÚttinda me­ ■vÝ a­ stu­la a­ rannsˇknum og frŠ­slu og efla umrŠ­u um mannrÚttindi ß ═slandi.á

Valmynd

Skrß­u ■ig ß pˇstlista MRS═

Skrß­u ■ig og fß­u frÚttir, upplřsingar um nř verkefni og fleira frß okkur.

MannrÚttindaskrifstofa ═slands

T˙ngata 14 | 101 ReykjavÝk | SÝmi 552 2720 | info[hjß]humanrights.is

Skrifstofan er opin frß 9-12 og 13-16